Velkommen til sæsonstart i Højderyggens Badmintonklub.

Ny opdatering 18/08 -22:

NYT: Tilmelding til sæsonen 2022-2023 afholdes i hallens cafeteria TIRSDAG D. 23. AUGUST 2022 FRA KL. 19.00 TIL KL. 20.00 – se yderligere info nedenfor.

Hej alle!

Badmintonsæsonen løber fra første uge i september til sidste uge i marts.

Midtvejs afholdes en sjov og hyggelig juleafslutning, og på samme måde sluttes sæsonen af med et arrangement i forbindelse med den årlige generalforsamling. Se flere oplysninger under “Generalforsamling”.

TILMELDING forud for sæsonstart sker ved personligt fremmøde i hallens cafeteria hvert år i slutningen af august.

Den nærmere dato for tilmelding annonceres her på siden, på klubbens facebook og ved opslag i relevante fb-grupper.

“Gamle” medlemmer, der ønsker at leje samme bane samme tid som sidste sæson, møder fra kl. 19.00 til 19.30. Nye medlemmer møder fra kl. 19.30 til 20.00.

Klubbens kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer vil byde velkommen og modtage betaling for baneleje. Priserne er uændrede, fra kr. 600,- til 1400,- (helst Mobilepay)

Alle betalinger skal ske pr. mobilepay – er det ikke muligt, modtages kontanter undtagelsesvis.

Spilledagene for senior er som altid mandag og torsdag aften.

OPSTART FOR JUNIOR-SPILLERNE:

Juniorafdelingen (6-16 år) starter ligeledes fra september. Der trænes om mandagen, dvs., at første træningsdag er første mandag i september.

TILMELDING for junior sker ved fremmøde i Nr. Snede-hallen, hvor der bydes velkommen fra kl. 16.00. Frem til kl. 18.30 spiller vi hyggebadminton, og der vil løbende blive informeret om det planlagte forløb for sæsonen, ligesom trænerstaben vil blive præsenteret.

Allerede fra den følgende mandag vil spillerne blive inddelt i to hold, hvor første hold (nybegyndere samt spillere under 12 år) træner fra kl. 16.00 – 17.00, mens de ældre (og øvede) træner fra kl. 17.00 – 18.30. (Der kan ske omplacering efter aftale undervejs i sæsonen.)

VI SES!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.