Sæsonstart 2021

Hej alle!

Efter en 2020/2021 sæson, der aldrig rigtig kom i gang, glæder vi os vildt til at tage hul på sæsonen 2021/2022, hvor alle (forhåbentlig) er både motiverede og vaccinerede 🙂

Sæsonen starter første uge i september, dvs. torsdag d. 2/9.

TILMELDING sker som vanligt ved personligt fremmøde i hallen TIRSDAG DEN 24. AUGUST 2021.

“Gamle” medlemmer, der ønsker at leje samme bane samme tid som sidste sæson, møder fra kl. 19.00 til 19.30. Nye medlemmer møder fra kl. 19.30 til 20.00.

Klubbens kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer vil byde velkommen og modtage betaling for baneleje. Priserne er uændrede, fra kr. 600,- til 1400,-

BEMÆRK, at indbetalt kontingent for sidste sæson kan overføres til den nye sæson – men husk at møde op og booke din bane!

Alle betalinger skal ske pr. mobilepay – dog modtages også kontanter.

Spilledagene for senior er som altid mandag og torsdag aften.

OPSTART FOR JUNIOR-SPILLERNE:

Juniorafdelingen (6-16 år) starter ligeledes fra september. Der trænes om mandagen, dvs., at første træningsdag er mandag den 6. september.

TILMELDING sker ved fremmøde i Nr. Snede-hallen, hvor der bydes velkommen fra kl. 15.30. Frem til kl. 18.30 spiller vi hyggebadminton, og der vil løbende blive informeret om det planlagte forløb for sæsonen, ligesom trænerstaben vil blive præsenteret.

Allerede fra mandag den 13. vil spillerne blive inddelt i to hold, hvor første hold (nybegyndere samt spillere under 12 år) træner fra kl. 15.30 – 17.00, mens de ældre (og øvede) træner fra kl. 17.00 – 18.30. (Der kan ske omplacering efter aftale undervejs i sæsonen.)

VI SES!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *