Stævner for både junior og senior

Sæsonafslutning nærmer sig 😮

Mandag den 25. marts er vores sidste spilledag i denne sæson. Jeg synes, tiden er gået frygtelig hurtigt, men det må jo betyde, at det har været sjovt 🙂

På afslutningsdagen er alle juniorspillere velkomne i hallen fra kl. 16, hvor træningen forventes at blive lidt anderledes, end vi er vante til!

Måske skal de sidste kampe i vores klubmesterskabsturnering spilles, så vi kan få kåret sæsonens 1., 2. og 3.plads!

Ca. kl. 17.30 går vi i cafeteriet, hvor vi slutter af med præmieuddeling og en sodavand, inden vi ønsker hinanden EN RIGTIG GOD SOMMER.

Midtjysk mester 2019!!

Den 2. og 3. februar var der indkaldt til midtjysk mesterskab for juniorer. Fra Højderyggens Badmintonklub deltog Rasmus Post, Ole Elkjær, Rasmus Berg og Andreas Post. Stævnet gjaldt point til DGI´s rangliste, så det var skrappe modstandere, vores spillere kom til at stå overfor.

Som forventet kom ingen af vores spillere på podiet, men det var en god og lærerig oplevelse.

Opdatering vedr. nedenstående:

Desværre blev Elias syg på dagen, men de øvrige (og medfølgende familiemedlemmer) havde en dejlig dag. Der blev spillet en masse badminton, både single og double, og alle prøvede såvel at vinde som at tabe kampe. Det var god læring (også mentalt)

Forhåbentlig vil flere melde sig til sådanne stævner i næste sæson!

BADMINTON BEGYNDERSTÆVNE I GL. RYE DEN 5. JANUAR!

Højderyggens Badmintonklub stiller med 5 deltagere i stævnet:

Jonas Vig, Rasmus Post, Christian Simmelsgaard, Laust Simmelsgaard og Elias Møller Davidsen. Transport til og fra ved egen foranstaltning, klubben betaler deltagergebyret på 110,- kr. pr. deltager.

Nærmere info om stævnet på DGI.dk (søg på stævne nr. 2019 06 10 4004)      Her kan du bla. se mere om mødetidspunkter og en deltagerliste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *