Junior

Opdatering 27. december 2018

Juniorafdelingen gik på juleferie den 17. december. Efter et par timers meget alternativ opvarming og badmintonspil ventede et kæmpe fad æbleskiver, der kunne skylles ned med en sodavand, begge dele venligst sponsoreret af Superbrugsen – 1000 tak til Jan Nyrup og slagter Frank!

Børn og forældre ønskes et godt nytår – første træningsdag i 2019 er mandag den 8. januar – vi ses!

BADMINTON BEGYNDERSTÆVNE I GL. RYE DEN 5. JANUAR!

Højderyggens Badmintonklub stiller med 5 deltagere i stævnet:

Jonas Vig, Rasmus Post, Christian Simmelsgaard, Laust Simmelsgaard og Elias Møller Davidsen. Transport til og fra ved egen foranstaltning, klubben betaler deltagergebyret på 110,- kr. pr. deltager.

Nærmere info om stævnet på DGI.dk (søg på stævne nr. 2019 06 10 4004)      Her kan du bla. se mere om mødetidspunkter og en deltagerliste.

Opdatering 14. nov. 2018

Hej juniorer og forældre!

Vi er dejligt mange spillere i år – faktisk flere end hallen kan rumme på én gang!

Heldigvis har vi fået lov til at bruge hallen en ekstra time, så vi nu kan spille og træne hver mandag fra kl. 16 til kl. 19. Det har givet mulighed for at dele os i to hold: Et, der spiller fra kl. 16.00 til 17.30, og et, der spiller fra kl. 17.30 til kl. 19.00.

Til vores træning d. 12/11 blev I så delt op og fik de nye spilletider – håber, I kan huske dem, ellers må I ringe/skrive til Viggo.

Det tidlige hold vil blive trænet af Viggo, mens det “sene” hold vil blive trænet af vores to nytiltrådte trænere, Vicki og Søren Jahn. De er begge erfarne badmintonspillere og har en masse viden at øse af – tag godt imod dem.

Vi kan allerede nu også begynde at glæde os til juleafslutningen mandag den 17. december. Den dag møder begge hold fra kl. 16 til 18 til sjov og spas – og lidt badminton.                                       Rygtet vil vide, at Superbrugsen vil donere en ladning æbleskiver og en spand saftevand – vi håber, rygtet taler sandt!

JUNIOR : Hej alle badminton-interesserede mellem 6 og 16 år!

Mandag den 3/9 2018 starter badminton-træning i Nr. Snede-hallen.

Træner Viggo tager imod fra kl. 16, og fra kl. 17 overtager medtræner Lars de spillere, som gerne vil gøre en ekstra indsats for at blive skrappe til badminton.

Måske bliver det i år, at det lykkes for en junior-spiller at slå træner Viggo (som jo er tudse-gammel og har dårligt knæ) og derved vinde sodavand til hele holdet:-) Måske skal der også findes nye pokalvindere til klubmesterskabet, der afvikles efter jul.? Billedet nedenunder viser de seje gutter Andreas, Rasmus og Thor, der blev nr. 1, 2 og 3 i sidste sæson.

Til nye spillere:

Klubkontingentet på 300,- kr. er nok landets laveste. For den pris får du 2 timers træning pr. uge (mandage kl. 16-18) og gratis deltagelse i 2 udenbys stævner. Desuden kan du låne ketcher af klubben, så alt, hvad du behøver, er gymnastiktøj og rene gummisko, der ikke kan afsætte streger/mærker på gulvet.

Prøvemedlemsskab: Fra sæsonstart og indtil efterårsferien kan du deltage gratis, så du får en chance for at finde ud af, om badminton er noget for dig.

Vi ses i hallen – tag bare en kammerat med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *