Senior

Ny opdatering 14. nov. 2018:

Hej seniorer! Så er sæsonen kommet godt i gang, og næsten alle baner er udlejet (undtagen den sene time kl. 21-22)

Det forlyder dog, at de to Pay&Play baner om torsdagen kl. 20-22 kun har været sparsomt benyttet.  Nu slutter fodboldsæsonen, så det må være oplagt for fodboldspillerne at vedligeholde den hårdt tilkæmpede kanonform ved at spille badminton her i vinterhalvåret – kom glad – der er (endnu) god plads til jer!

JULEAFSLUTNING afholdes mandag den 17. december.  Vi mødes som vi plejer kl. 19.00 til 1½ times sjov badminton med partnerbytte, hvorefter klubben vil være vært ved en let anretning i cafeteriet. Vi håber på talstærkt fremmøde!

Bolde: Husk, der kan stadig købes SteinP fjerbolde til ca. halv pris, kr. 150/rør. Henvendelse i cafeteriet. Husk også, at boldene kan opbevares i fugtskab i hallen – så holder boldene 5-6 gange længere!

 

 

SENIOR: Sæsonstart MANDAG D. 3. SEPTEMBER 2018. Træningsdage mandage og torsdage kl. 19.00-22.00.

Tilmelding/ledige baner:

Tilmelding blev afholdt i tirsdags d. 28/8 i hallens cafeteria, hvor næsten alle “de gamle” spillere gen-bookede deres tider, men hvor vi heldigvis også kunne byde velkommen til nye ansigter.

Der er dog stadig enkelte baner, der ikke er udlejet:

Om mandagen: To baner ledige kl. 19-20, tre baner ledige kl. 21-22.

Om torsdagen: En bane ledig kl. 19-20, en bane ledig kl. 20-21 og tre baner ledige kl. 21-22.

Banerne udlejes efter “først til mølle-princippet” – tilmelding her på siden i “Kommentarer” eller på mail til adressen: badminton@nrsnede-badmintonklub.dk

 

Kontingent/baneleje uændret: 1.400,- kr. for en bane i tidsrummet kl. 19-21, og kr. 600,- for en bane kl. 21-22.

Pay&Play: Torsdage kl. 20-22 kan både medlemmer og andre møde op i hallen og spille på de baner, der er reserveret til “Pay& Play”. Det koster en flad tyver pr. spiller – betaling forud hos personalet i cafeteriet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *