Junior

JUNIOR : Hej alle badminton-interesserede mellem 6 og 16 år!

Mandag den 3/9 2018 starter badminton-træning i Nr. Snede-hallen.

Træner Viggo tager imod fra kl. 16, og fra kl. 17 overtager medtræner Lars de spillere, som gerne vil gøre en ekstra indsats for at blive skrappe til badminton.

Måske bliver det i år, at det lykkes for en junior-spiller at slå træner Viggo (som jo er tudse-gammel og har dårligt knæ) og derved vinde sodavand til hele holdet:-) Måske skal der også findes nye pokalvindere til klubmesterskabet, der afvikles efter jul.? Billedet nedenunder viser de seje gutter Andreas, Rasmus og Thor, der blev nr. 1, 2 og 3 i sidste sæson.

Til nye spillere:

Klubkontingentet på 300,- kr. er nok landets laveste. For den pris får du 2 timers træning pr. uge (mandage kl. 16-18) og gratis deltagelse i 2 udenbys stævner. Desuden kan du låne ketcher af klubben, så alt, hvad du behøver, er gymnastiktøj og rene gummisko, der ikke kan afsætte streger/mærker på gulvet.

Prøvemedlemsskab: Fra sæsonstart og indtil efterårsferien kan du deltage gratis, så du får en chance for at finde ud af, om badminton er noget for dig.

Vi ses i hallen – tag bare en kammerat med!

One thought on “Junior

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *